Vores Underviser Hanne Probst

fredag den 11. juli 2008

Japanere i Rusland

Rusland går af lave.
Overalt pilker små japanere rundt.
Tyskerne råber når de ikke får deres vilje.
Det gør danskerne egentlig også.
Amerikanerne vil hellere på Mc Donalds,
Franskmændende prøver på at være diskrete,
Englænderne drikker øl på Nevskij Prospekt mens de vejrer med flaget.
Svenskerne kan ikke rigtig finde ud af hvor de egentlig er henne,
Overalt ser man flygtninge fra Afrika, Kina og Cuba.

Der er ikke noget at sige til
at russerne synes det er svært
at finde ud af
hvad det vil sige
egentlig
at være russer

onsdag den 9. april 2008

Haiku

kom digt et digt her
det er slet ikke farligt
kom i gang og digt!!

søndag den 23. marts 2008

Smit hinanden

Hverdagen kommer snigende
til tider grå og kedelig.
Men ind imellem
dukker det uventede op
- et smil, der smitter,
- en latter, der spredes
- en god gerning, der gives videre fra person til person
som et nys eller et gab.

Har du nogensinde overvejet,
at ligesom dårligt humør kan smitte,
kan et smil være smittende
og yderst vanedannende.

Hvorfor dog kun gå rundt og smitte
med influenza, Roskildesyge og forkølelse.
Hvorfor dog ikke smitte
sine omgivelser
med et smil, en latter eller en god gerning.

søndag den 16. marts 2008

To J.

Disregarding
the fact
that
you are not mine

Entertaining
the thought
that
we could've been fine

All because
of two sweet
mornings
in line

When you were mine

Om at være bedst

Hele mit liv
har jeg troet jeg gerne ville
være bedst.
Jeg lærte mig selv at læse da jeg var 3,
blot for at min bror og søster
ikke var bedst.

Jeg fik kun gode karrakterer,
for at andre i hvert fald ikke var bedst.

Jeg begyndte at læse på universitetet
for at bevise at jeg var bedst.

Fandt den lækre kæreste,
hvis hjerne var som pingpongbolde
i lufttomme rum,
blot for at være den bedste.

Jeg har hele tiden kæmpet for
at være den bedste.
Den bedste datter
den bedste søster
den bedste veninde
den bedste lærer
den bedste kæreste
Den bedste!

Jeg var imidlertid aldrig
den bedste.
Med lidt held kunne man måske kalde mig
middelmådig.

Hvor kan man dog kæmpe mod mange
usynlige vindmøller
der kun eksisterer i ens hoved.

Kan man kalde det midtlivskrise,
når man får sådan en indsigt i en alder af 25?

Jeg ved kun få ting
jeg altid vil være bedst til:
Det er at dumme mig gang på gang
og til bare at være mig.
Hyldestdigt til Thomas Blachman!

Sandhedsserum?
Hans personlige projekt - drevet af en nødvendighed
han giver kulturel oprejsning - drevet af raseri
mod amatører og ignoranter
frit fabulerende. Optaget af detaljer. Det ultimative egoflip?

Giv ham en statue, forgyldt - og lad os ofre et smil på ham.

Hans styrke er arrogancen!

at ophøje, som han gør
og tage højtideligt, som han gør

dét er stor kunst!
"Må det godt være frækt?", spørger Michelle om ordet
der er lige røget "spillelidenskab" på bordet
det havde jeg slet ikke tænkt på
men - om det er mange eller få
der er på piller
når de tager sig en spiller
det er et af de store spørgsmål
som ikke tales højt om...

Men hvorfor egentlig ikke
tale højt om mænd og deres pikke?
Der har da været talt rigeligt om kvinders orgasmer
- om de er reelle eller bare fantasmer.

Lad os sige det højt - fyld mig med kriller
lad os endelig gå ud og ta´ os en spiller.